DBTU EM 2005
Af Mikkel Sørensen i 2005
Dansk Bordtennis Union har igennem de seneste år fokuseret på at følge med udviklingen inden for web og har en omfattende portal med information om Bordtennis i Danmark. Sitet er lavet i Tangora CMS og indeholder bl.a. nyheder, kalender, debatforum og et Extranet.
Live-opdatering af kampresultater fra EM
I forbindelse med EM i Bordtennis i 2005 markerede DBTU sig endnu engang som et sportsforbund, der udnytter de muligheder, moderne webkommunikation kan give.
DBTU foretog live-opdateringer af stillinger og resultater direkte fra en bærbar pc i Atletion i Århus og ind på det specielle EM website. I løbet af turneringen havde EM websitet ca. 200.000 besøgende fra hele Europa. Ikke overraskende var resultatsiderne og nyhedssiderne blandt de mest populære.
Som følge af den store succes med EM websitet vil DBTU også fremover tilbyde live-opdatering fra store turneringer i ind- og udland. Så husk at besøge DBTU’s portal på www.dbtu.dk, for det er her det sker, hvis man er vild med bordtennis.
