Schweiss Registret

Dandesign har i 2013 lavet relaunch af schweiss.dk i Drupal CMS. Løsningen køres i samarbejde med Naturstyrelsen. Nedenfor ses en ældre omtale af systemet.
 

Avanceret online indrapporteringssystem til Danmarks Jægerforbund

Hvad er Schweiss registret?

I Danmark har der siden 1974 eksisteret et register over danske schweisshundeførere og deres hunde, der er trænet til at opspore anskudt og påkørt hjortevildt. På baggrund af en eftersøgning udfylder hundeføreren en rapport, der efterfølgende registreres.

Gammelt offline system voldte problemer

Danmarks Jægerforbund har i snart 15 år administreret Schweiss registret, der tidligere anvendte et offline IT-system. Hundeførerne skulle downloade og installere et specielt program på deres egen computer for derefter at indtaste og uploade de relevante data fra deres eftersøgninger til en central database.

Offline systemet skabte imidlertid store eksterne og interne problemer, da det var ustabilt og meget lidt brugervenligt for både hundeførerne og Jægerforbundet. De indsendte rapporter indeholdt mange fejlagtige informationer, hvilket vanskeliggjorde sekretariatets arbejde med at analysere data fra rapporterne og formidle resultaterne til de relevante myndigheder.

Nyt internetbaseret database- og administrationssystem

I dag er det gamle system blevet afløst af et avanceret online indrapporteringssystem, der har effektiviseret de interne arbejdsopgaver og forbedret hundeførernes indrapporteringsmuligheder. De gamle databaser blev restaureret og importeret, så ingen data gik tabt ved overgangen til det nye internetbaserede database- og administrationssystem.

Tangora CMS et naturligt valg til løsningen

Dandesign har udarbejdet løsningen i Tangora, der er et standard CMS system og velegnet til både Internet, Intranet og Extranet i samme løsning. Schweiss Registret er et godt eksempel på en løsning med systemintegration, idet databaser over hundeførere, hunde og indsendte rapporter er sammenkædet. Desuden er det let at opdatere en hjemmeside i Tangora CMS, da der ikke kræves programmeringskundskaber.

Mærkbare fordele såvel eksternt som internt fra dag 1

Online indrapporteringssystemet er meget simpelt og brugervenligt, hvilket øger kvaliteten af de data, som Danmarks Jægerforbund modtager. Hundeførerne logger på systemet med et bruger-ID og et kodeord og udfylder en formular med de nødvendige informationer fra eftersøgningerne. En rapport registreres straks i databasen, og hundeførerne modtager en kvittering per e-mail. Desuden kan brugerne logge ind i systemet og se egne informationer, sine hundes stamdata samt tidligere indsendte rapporter.

På grund af frigivelse af ressourcer, kan Danmarks Jægerforbund nu bruge mere tid på f.eks. analyse og formidling af data. Jægerforbundet kan nemmere sortere og filtrere data i databaserne med henblik på at udtrække statistikker.

Da databasen over hundeførerne nu er offentlig tilgængelig på hjemmesiden, kan politiet og Falck selv finde og rekvirere en schweisshund til eftersøgning af påkørt vildt.

Nye features implementeret

Dandesign har løbende udbygget systemet med nye online features som f.eks. kørselsregnskab for den enkelte hundefører og et Danmarkskort over alle hundeførernes geografiske placering. Denne feature er specielt nyttig for politiet og Falck, når de skal finde den hundefører, der er tættest på et påkørselssted.

Afgørende succesfaktorer

Projektet blev som planlagt gennemført på 5-6 uger uden uforudsete problemer. Væsentlige årsager hertil var Dandesigns mangeårige erfaring inden for rådgivning og projektledelse samt den tætte, daglige dialog med såvel Jægerforbund som de strategiske samarbejdspartnere. De nødvendige ændringer blev løbende foretaget i de enkelte faser af projektet, så den nye hjemmeside og det internetbaserede database- og administrationssystem kunne lanceres i henhold til den fastsatte deadline.

Med Dandesign som strategisk Internet partner har Danmarks Jægerforbund således opnået et regulært best buy. Se selv det færdige resultat på www.schweiss.dk.