Dansk Bolig Finansiering
Online markedsføring og kommunikation skaber mere værdi
Dansk Bolig Finansiering i Silkeborg er et finansieringsselskab, der tilbyder alternative finansierings- og løsningsmodeller til private personer. Med sine billige lånetyper til boligejere er DBF et fornuftigt alternativ til pengeinstitutter og kreditforeninger. Men hvordan markedsfører selskabet sig over for sine målgrupper?
Offline markedsføring ofte en dyr affære
I starten anvendte DBF udelukkende traditionelle offline kanaler som kuponhæfter og aviser til at markedsføre sine ydelser. Det samlede budget og omkostningerne per låneansøgning var imidlertid meget høje, hvorfor DBF ønskede at prøve kræfter med alternative markedsføringskanaler.
Mere fokus på online markedsføring og kommunikation
Dandesign har et stort kendskab til og god erfaring med markedsføring og kommunikation på Internettet. Derfor foreslog vi følgende tiltag for at optimere Dansk Bolig Finansierings forretning:
- Nyt webdesign
- Søgeoptimering
- Fokuseret tekstforfatning
- Online kampagner via søgemaskiner
Synlige resultater
Det viste sig som ventet, at ovenstående tiltag er lønsomme, hvis de bliver grebet rigtigt an. Dandesign har effektivt udnyttet Internettets potentiale som markedsførings- og salgskanal. Med søgeoptimering – herunder fokuseret tekstforfatning – er Dansk Bolig Finansierings website blevet lettere at finde i de førende søgemaskiner, og online kampagner har vist sig at være et yderst effektivt tiltag i forhold til både synlighed og lønsomhed.
Færre salgsomkostninger med Google Adwords
Websitet har ikke kun oplevet en fremgang i antallet af besøgende. Omkostningerne per låneansøgning er i dag betydeligt lavere end før, og Dansk Bolig Finansiering har været i stand til at reducere markedsføringsbudgettet betydeligt. Dette kan i høj grad tilskrives annoncering via Google Adwords.
Adwords fungerer på den måde, at man opretter en annonce med en 2-3 linjers tekst og et link til sin hjemmeside. Herefter vælger man de søgeord, der beskriver virksomheden, produktet eller ydelsen. Når en bruger søger på Google efter et af søgeordene, kan annoncen vises ved siden af søgeresultaterne. Denne form for annoncering er målrettet en gruppe, der allerede er interesseret i virksomheden og dens produkter eller ydelser. Prisen per klik afhænger af søgeordenes popularitet, men ligger på ca. 10 kr. Dette beløb betaler man for hver gang, Google linker en bruger ind til hjemmesiden. Der betales altså ikke per eksponering på Googles egen side.
Dandesign hjælper med alle aspekter af annonceringen
For at sikre det bedst mulige resultat hjælper vi med at vælge de rigtige søgeord, udarbejde annonceteksten og administrere online kampagnen. Foruden målrettet online annoncering via søgemaskiner laver Dandesign også kreative og interaktive bannerannoncer i f.eks. Flash.
Skal vi hjælpe din virksomhed med at skabe mere værdi? Kontakt os for at høre nærmere.
