Jagtskolen

Kom på virtuel bukkejagt med Danmarks Jægerforbund

Med denne Flash-simulation kan du lære at skyde en buk rigtigt - uden at den mærker noget. Skyd og se præcis hvor du har ramt.

Dynamiske og interaktive simulationer programmeret i Flash skaber merværdi for de besøgende på et website og kan derfor være med til at øge trafikken online. Med jagtskolen giver Danmarks Jægerforbund brugerne mulighed for at komme på en virtuel bukkejagt, men formålet er ikke kun at tilbyde noget interessant og spændende.

Et lærerigt og relevant værktøj

Simulationen af riffelskydning skal også medvirke til at gøre forbundets medlemmer bedre til at vurdere konsekvenserne af deres skud. Samtidig lærer brugerne på en pædagogisk måde noget om dyrets anatomi.

Bukken i simulationen er inddelt i en række skudområder som bl.a. waid, blad og centralnervesystem. Når der er afgivet et skud, kan man se information omkring:

  • Hvor skuddet har ramt samt
  • Hvilken reaktion og skade et skud ville afstedkomme i virkeligheden

Efter en tur i Jagtskolen skal brugeren altså have fået en bedre forståelse af, hvor man skal ramme en buk for at få det bedste resultat – således at dyret ikke lider eller løber såret væk.

Henvisninger til Schweiss registret

Simulationen klæder imidlertid også brugeren på til at kunne håndtere en sådan uheldig situation, hvis den skulle opstå i virkeligheden. Laver man f.eks. et kantskud, så dyret kun såres, giver Jagtskolen den nødvendige vejledning. Man skal ikke selv lede efter dyret, men tilkalde en schweisshundefører, der kan opspore og aflive dyret.

Læs mere om Schweiss registrets Internet løsning, som Dandesign også har udviklet, eller prøv selv at skyde bukken her. Selv om simulationen er meget virkelighedstro, mærker dyret jo ingenting.